|
Baggrund for 1-1-2 dag den 11.2Hvor udbredelsen af borgernes kendskab til 1-1-2 på den såkaldte 1-1-2 dag fandt sted i Danmark for første gang i år, er der allerede blevet taget initiativer til dette i visse andre EU-medlemslande. Med henvisning til borgernes forøget mobilitet imellem medlemslandene blev der i 1988 blevet taget initiativ fra den Europæiske Kommissions side til indførelsen af et universalt nødnummer i samtlige medlemslande senest i 1992. Hensigten var og er at give borgere fra et medlemsland lettere adgang til myndighederne i nødsituationer i et andet medlemsland. Siden den Europæiske Råds beslutning af 1991 om anvendelsen af 112 som et fælles nødnummer udover landenes egne numre er der i det universale servicedirektiv fra 2002 blevet formuleret de forpligtelser, de enkelte medlemslande har i forbindelse med 112, herunder udbredelse af kendskabet til dette blandt medlemslandenes borgere. Hvor Finland siden 1997 har holdt en årlig landsdækkende 1-1-2 dag den 11.2, har flere EU-medlemslande samt Island på initiativ den Europæiske Nødnummerassociation EENA holdt den første europæiske 1-1-2 dag den 11.2 2008. Herunder kan nævnes gennemførte tiltag i lufthavnen i Bruxelles, i Stuttgart, landsdækkende promoveringstiltag i Rumænien samt Bulgarien. Med den vellykkede debut af Danmarks første nationale 1-1-2 dag den 11.2.2009 fik Danmark som land nummer tre blandt de nordiske lande demonstreret sit engagement i promoveringen og eksponeringen af det fælles nødnummer hos sine borgere samt sit ansvar i forhold til borgernes sikkerhed i såvel Danmark som i udlandet. |